Der er historie i dette domaine , og det emmer det allerede af ved indkørslen til den gamle imponerende ville midt i Nuits-Saint-Georges. Dufouleur betyder ham, der træder på druerne (som logoet også viser). Det var her det hele startede, dengang hvor en lavede druerne, en trampede, en producerede, og en solgte. Det er slået  sammen i et job i dag. 

 

Det hele startede 6 generationer tilbage i 1848, hvor Marc, Jann, og Francoise Xaviers forfædre gik i gang. I dag har familien kun 4 ha fordelt på 95% pinot noir og 5 % chardonnay. Langt størstedelen er produceret i Cote de Nuits. Det er virkelig en familie med traditionen i orden, en fantastisk historie og en skøn ejendom der værnes om. 

 

Deres vine er specielle, det har noget der for mig er helt unikt og atypisk Bourgogne. Smager man meget, synes man jo, det er sjovt alt ikke ligner hinanden, og man kan have ret i at vinene ikke er klassisk Bourgogne.

 

Men det er vin der har klasse, kvalitet, og et enormt lagringspotentiale. Den måde der lagres på er med 30% nye fade, hvilket er normalt på "store" vine. Men her bruges det og på Fixin, Nuits-Saint-Georges i village-klassen, det er interessant, og giver en klassesmag der kun udvikler sig med tiden. 

 

I dag drives det af de 3 fætre Marc (kældermester) Jann (daglig leder af ejendommen)  og Francoise-Xavier (salg)  

 

Det er Marc, der suverænt bestemmer hvornår høsten sættes ind. Man har som målestok, at der er den bedste balance mellem phenolisk modenhed (balance mellem ​​skind og druesorten), giver ​​vinens fremtidige tanniner og naturligvis sukker. Det er en svær øvelse, da der er extremt meget at tage hensyn til i denne kritiske fase. 

 

Det arbejdes næsten udelukkende hos Dou, og som skrevet er deres fadbehandling helt unik. Men materialet skal være i orden og derfor bruges hele uknuste druer i  deres store cuvéer. Pinot Noir er en skrøbelig drue, og det udnyttes her, de presses ganske enkelt ved hjælp af tyngdekraft.

 

Der laves en kold forgæring, for at kunne styre starten af fermentering, dette er for at sikre den intense phenol og farve Domainet ønsker. 

 

Vinene lagrer 12-18 mdr. efter cuvée og årgang, i op til 30% ny fade, også helt ned til Village niveau. Det giver en sjælden ”charme til vinen ( de nye fade) og det gør at vinene herfra er super interessante, og har et enormt lagringspotentiale.