Jeg har handlet med Domaine Joanette siden 2016. Det er ikke en producent der ligger på hovedvejen, men dybt bag bakkerne i Haute Cote ligger Domaine Joanette. Her møder man ikke mange kinesere og vinturister.  Få år inden mit første besøg havde Michell overtaget ansvaret fra sin far, og her var hovedfokus på mængden, der kunne laves i entry-vinene fra Hautes Cote - både fra Beaune og Cote de Nuits. I dag, 8 år efter, er det topvinene der har fået mere fokus, og det ydmyg domaine og folkene bag ved er virkelig kommet frem i den store mængde af producenter.

 

Strategien er afhængighed af klimaet og respekterer den naturlige balance

En kamp for at reducere brug af pesticider og kemikalier tog man allerede i 2007 fat på og
etablerede græsdække mellem alle stokkene på 90 % af alle parceller. Bare det enkle tiltag begrænser faren for råd, men letter udviklingen af biologisk aktivitet i jorden og derved mindsker brugen af sprøjtemidler. Alt er manuelt og i høsten pendles druerne hurtigst muligt hjem til vingården for at holde dem så friske som muligt. 

 

12 måneders fadlagring

Individuelt får hver cuvée speciel behandling med som tommelfingerregel har alle vine 12 måneders fadelagring, og her efter 4 måneder på store kar inden de flaskes og hviler yderligere 2 måneder inden de rammer markedet. Er der et Domaine der hænger sammen pris kontra kvalitet er det her virkelig et godt køb.