Nord for badebyen, Calpe, ligger en lille bjergby Xalo. Den er tilbagetrukket og altså ikke på kystlinjen. Den ligger samtidig i en dal med store bjerge på begge sider. Her har været dyrket vindruer i mange hundrede år, men det har været til rosiner. I slut 70'erne startede en vinmager et professionelt vineri. Han bliver kendt som Spaniens bedste dessertvinmager, og en sjov gut der eksperimenterer rigtig meget. 

 

Denne kendte vinmager får børn og en af dem bliver fanget i vindriften, og uddanner sig i Bordeaux. Violetta  kommer hjem, og falder for den lokale sommelier, Alberto, som ejer den berømte 2 stjernede L´Escaletta. De beslutter sig for at begynde at lave rødvin på den lokale drue Giró (grenache). De har fundet en gammel henlagt mark, der ligger øverst på bjerget 3-400 meter over havet, masser af sol, men også masser af vind. De lavede 12 flasker i årgang 2010, men i 2016 tager det fart. I dag producerer de 4 rødvine, hvor der kun laves 250-300 flasker af de to topvine. De hiver allerede store scores og awards hjem. Det bliver utrolig spændende at se, hvad det kan bliver til. 

 

Der er aldrig brugt sprøjtemidler eller kemikalier. Det er øko, men ikke certificeret.