Af Søren Pedersen

Den her nyhed i vores sortiment viser, at ikke alle store bourgogner er stukket af prismæssigt. Ejerne af Cataldina Lippo og Vincent Monfort overtog styringen af domænet i 2014 og har allerede fået kvaliteten til at eksplodere.

Der er 6,5 hektar jord og på den skaber de uhyre spændende vine fra Monthelie, Meursault, Pommard og Volnay. Elegante, frugtige og harmoniske vine, der er tilgængelige fra starten, men som også vil udvikle sig smukt i flasken med tiden. 

Vinmarkerne drives med respekt for naturen og der håndhøstes i små kasser. Vinene vinificeres uden brug af stilke og gæres på træ, inden lagring i 15-18 måneder i hovedsageligt brugte fade (10% udskiftes hvert år).

Det begyndte i 1989

Cataldina's bedstefar, André Porcheret, var tidligere chef hos Hospices de Beaune og var manden bag konverteringen af selveste Domaine Leroy's vinmarker til biodynamisk drift, inden han i 1989 begyndte at hjælpe på Domaine Douhairet. Da ejeren "Miss" Armande Douhairet døde i 2004, overtog han domænet, som i dag drives af barnebarnet Cataldina, der 2 dage før høsten i 2004 fik overdraget hele ansvaret af af farfaren André Porcheret, bare 20 år gammel. En ung alder må man sige.

En historie som ikke er helt så gribende og historisk, men til gengæld meget sjov er at jeg faktisk for 13-14 år siden havde en aftale med Cataldina og Vincent om at komme på besøg hos dem, for at importere deres vin til Danmark. 

Alt kan ske på en vinbar i Puligny

Under et besøg i Bourgogne var vi en søndag aften på en vinbar i Puligny. På baren var der et par lokale. Den ene var fra Brügge i Belgien, den anden var lokal og fra Monthelie. De havde en ven med, men de to var på besøg for at sælge deres vine til vinbaren. De kom vist også til selv at tømme deres flasker, men vi faldt i snak og havde en rigtig hyggelig aften. 

Vi aftalte at mødes næste morgen på deres domaine med henblik på import. Jeg var på gården, men ingen åbnede, og i et tætpakket program gik episoden i glemmebogen. 

Jeg har altid haft en nogenlunde god hukommelse, og jeg har faktisk tænkt tilbage på, at det aldrig blev til noget og forsøgt og køre lidt rundt for at se om jeg kunne finde vingården for at gå ind og smage på vinene og genoptage det vi havde talt om på vinbaren den søndag aften for mange år siden.

Men den her onsdag i eftermiddagssolen, da vi kørte ud af Meursault mod Monthelie, svinger Jacques et par gange, og der ringer en klokke, som ikke virkede sidst jeg var der. Jeg siger til Jacques og Thomas, at her har jeg været før. Jeg har den rigtige fornemmelse af, at jeg har været her før, og da vi holder ind ved vingården, som ligger lidt ned af bakken mod Saint Romaine er jeg ikke i tvivl om, at jeg langt om længe er tilbage.

Nu med ringklokke

Døren blev så åbnet af Vincent, og så er der overhovedet ingen tvivl, det var her. Jeg siger ingenting og lader være med at fortælle noget som helst mens vi smager på vinene. Her i huset går man rundt med Cantaldina som er winemaker, cellermaster og ikke mindst chefen.  

Vinene er et kapitel for sig selv, og kommentarerne på den store portfolio kommer en historie for sig selv. Men der er virkelig fantastiske appellationer Grand cru 1. Cru super fedt, og godt. 

Da smagningen er færdig, letter jeg låget og fortæller om aftenen for mange år siden. Cantaldina kan overhovedet ingenting huske, men Vincent er slet ikke i tvivl. Han siger det er helt rigtigt og det kan han godt huske. Han kunne faktisk godt kende mig, da jeg kom ind, fortalte han. Men han kunne ikke placere, hvor han havde set mig før, og jeg havde fuldstændig ret i, at vi havde en aftale.

Om der havde været ringeklokke eller ej, så tror jeg det er det helt rigtige tidspunkt, at Douhariet Pocheret kommer i spil for mig, og ikke da vi mødtes for første gang. Det er et lille Domaine med STORE APPELLATIONER og jeg glæder mig til at introducerer vinene for jer.