Vi er taget til Bourgogne, og du får et nyt vintilbud hver dag

Oprettet d.

Vi er taget til Bourgogne, og du får et nyt vintilbud hver dag

Uge 11 danner hvert andet år rammen om Bourgognes største vinbegivenhed. Grand Jour de Bourgogne byder på seks dages smagninger, hvor alle appellationer er repræsenteret, og hele regionen summer af liv.

Som altid tager vores lille team afsted, og i år har vi en ekstra godbid til dig, der elsker Bourgogne.

Hver dag får du et særligt tilbud på vin fra den appellation, vi smager. Er du klar til at komme helt tæt på Bourgogne?

Vi sælger efter først til mølle.

Så længe lager haves.

 

 

 

Mandag

Domaine du Colombier, Chablis Vieilles Vignes

Prisen er 247 kr. Køb den i dag og få 20 % rabat her.

 

Vinen, og de mængder, den laves i, er ret usædvanlige. Domaine du Colombier har hele 41 ha til rådighed. Det er omkring 10 gange så meget som de andre bønder, vi arbejder med. Men kvaliteten er super, stilen er klassisk og ren, og vinen er en virkelig god repræsentant for Chablis.

Markerne ligger lidt spredt og vender derfor både mod syd, øst og vest. På grund af størrelsen er der stor aldersforskel på stokkene, og de er mellem 5 og 55 år gamle.

Der gødes økologisk, jorden bearbejdes grundigt, og Colombier grønhøster om nødvendigt for at beskytte markerne og bevare deres sundhed.

Efter høsten bliver alle druer selekteret grundigt, og selve vinificeringen er traditionel med termoregulering ved 19° de første 15 dage i rustfri ståltanke. Herefter lagres vinen i 6 til 18 måneder i rustfri ståltanke. Vinen er klassisk for Chablis, men lavet på gamle stokke på op til 55 år.

Den er letdrikkelig og ligetil. Næsen er meget behagelig med lidt grønt græs og hvid frugt, og i denne årgang også en smule ælde. Chablis er både mineralsk og frugtig, og denne vin rammer plet i forhold til alt det gode, en Chablis kan bidrage med.

Den passer godt før eller i starten af et måltid. Den egner sig godt til mange forretter med fisk, kogte skaldyr, charcuteri og salater. Men den er allerbedst på en sommerdag med fruits de mer.

På grund af de gamle stokke kan denne vin virkelig noget, og den er et supergodt køb.

 

De bedste hilsner fra Bourgogne

Søren