13. november 2026 kl. 17.00
Smagningen er på vinlageret, Søren Nymarks Vej 15, 8270 Højbjerg.
Chambolle-Musigny Les Véroilles & Arguileres
-smag 8 årgange fra side marker til GRAND CRU
I hjertet af Côte de Nuits finder vi Chambolle-Musigny, en af Bourgognes mest raffinerede og feminine kommuner. Her ligger to berømte Grand Cru-marker: Le Musigny i den sydlige del og Bonnes Mares mod nord. Lige ved siden af disse to legendariske marker finder man noget lidt usædvanligt, to village marker med karakter og kompleksitet, der nærmer sig Premier Cru-niveau og to af dem skal vi smage denne aften.
Oftest er marker op til GRAND CRU 1.cru men i Chambolle Musigny er det anderledes her ligger: Chambolle-Musigny “Les Arguillères” (nabomark til Le Musigny)
Vi smager: 2020 · 2021 · 2022
Chambolle-Musigny “Les Véroilles” (ligger over Bonnes Mares)
Vi smager: 2008 · 2009 · 2010 · 2011 · 2012 · 2014 · 2015
Både Les Véroilles og Les Arguillères er klassificeret som lieux-dits, altså Village-marker af særligt høj kvalitet. De er blandt de mest ambitiøse i Chambolle og anses af mange for at være på vej mod Premier Cru-status.
Les Véroilles dækker 4,7 hektar og ligger højt på skråningen oven for Grand Cru-marken Bonnes Mares. Siden klassifikationsgennemgangen i 1987 har 0,6 hektar af marken været ophøjet til Premier Cru – et unikum i kommunen. Den lille Premier Cru-del er et monopol ejet af Domaine Ghislaine Barthod.
Les Véroilles er den højest beliggende af Chambolles Premier Cru-marker, hvilket giver et køligere mikroklima og en mere rank og elegant stil end vinene fra skråningen nedenfor. Samtidig sikrer de østvendte skråninger rigelig sol, så vinene bevarer dybde og koncentration.
Undergrunden består af tæt, stenet kalk – nærmest som et hårdt skær af klippe. Den markante hældning giver effektiv dræning, så vinstokkene må arbejde hårdt for vand og næring. Resultatet er små, intense druer og vine med høj mineralitet, nerve og finesse.
Vinene kommer fra 2 forskellige huse nemlig Domaine Bart og René Cacheaux
Pris 1.450,- kr pr pers
