Coteaux Bourgognion tillader, at man kan blande Gamay og Pinot Noir, det der i gamle dage hed Passetoutgrain. Stephane bruger appelationen, men som navnet siger, er det Pure Pinot, altså ren Pinot Noir.
Planterne står i landsbyen Gué, som har rig og dyb jord, der er lidt leret. Planterne er fra 1960 og 2009, og er på det flade stykke inden man kommer til Morey ( til højre ved hoved vejen).
Vine i entry enden i Bourgogne komme let til at smage af ”stål tank” en billig lagring, og det er ikke særlig charmerende. Men denne vin udmærker sig ved at have ligget ca. 8 måneder i tønder og kun 1 måned i stålkar.
Det er en vin, vi de første år måske ikke kendte så godt, eller gav den store opmærksomhed. Men i dag er det en stor nydelse. Det er ikke lørdag aften til gourmet middagen den skal frem, men den er virkelig god som en god dagligdagsvin. Næsen er dyb mørk og annimalsk på et niveau man sjældent ser i dette prisleje, og nok den største oplevelse ved vinen. Smagen har en dejlig krop af vin, frugt og smidige tanniner. Den indfrier fuldt ud det, den lover.