2022 er første år vi på Wineadvisor har denne Cote d ´Or fra Naddef. Dels var 2021 så småt en produktion, at det ikke var muligt. Så da budet kom i 2022 slog vi til.
Der er KUN lavet 600 flasker i alt så meget småt. Vinen er lavet på druer fra 2 plots dels: Champs Ares (Fixin) og Aux Longuis Pieces (Chochey). De er henholdsvis fra 1969 og 2020. Det er fed ler og sandet undergrund på de to steder, og det giver en dejlig vin.
Alt er som Michel plejer, grønt høst, 100% manuelt arbejde, og der pløjes med hest. Druerne plukkes som nogle af de første i høsten, og lægges i kasser af 20 kg, inden de fragtes til vineriet. Her sorteres de 2 gange og alle ”destimes”. Der bruges vild gær, og vinen bliver forsigtigt presset, med jævne mellemrum udøves let ”pump over”. Vine ligger på fransk eg i 18 mdr. her er ca. 10% nye fade.
Det er en fantastisk vin, fra en UNIK vinmager. Der er en ”animalsk næse” som ikke er i andre vine fra Domainet, og i øvrigt ikke er i vine på dette prisniveau. Vinen har en flot mørk kulør, der vidner om, hvor den har vokset. Den er homogen ”lidt ” tyk og er en klassisk BOURGOGNE Rouge, med det man elsker og hader ( hvis der er noget).
Det er en dejlig følelse, man får, når vinen rammer paletten. Noter af lang fin fadlagring frugt og den for Naddef karakteristiske smag. Man vil gerne have mere, men desværre er vinen stærkt allokeret og altså kun produceret i 600 flasker.
Vinen fortjener et klassisk Bourgogne match på middagsbordet. Stegt kød, hel stegt fjerkræ, fløde stuvede kartofler, fløde, hvidløg og gerne en simmer ret..