Idéen om at lave en top vin i Fixin lyder måske lidt skæv for mange. Men det er det, der er målet. Der er naturligvis 1.cru, og det er denne vin ikke. Det er en village, der KUN laves i unikke årgange. Der bruges KUN druer der står et helt bestemt sted på marked, da undergrunden her er helt unik og speciel.
Så vi har med en special vin at gøre, hvor modningen af egetræsfade (20-25% nye) tydeligt kan smages i starten. Der er robuste aromaer modne sorte kirsebærfrugter med masser af dybde. Teksturen i ganen er livlig og frisk med faste tanniner og moderat længde. Husk den er fremstillet af de bedste udvalgte druer, det er virkelig en kvalitetsvin på højt niveau. Den produceres efter Naddefs klassiske metode, dog er der i vinificeringen brugt hele klaser. Det anbefales, for at få mest ud af vinen, at den gemmes i nogle år (4-5) inden den nydes.
Serveringsforslag: I modsætning til Fixin Village, kan denne vin trække det meste ekslusive gastronomi. Hovedretter med kraft vildt, okse gerne med lidt Asiatiske noter. Det er en vin, der med fordel kan dekanteres.
Der produceres ikke mange, derfor skal den nydes..