Et godt bud på en Bourgogne, der kan blive et bud på husets vin hjemme hos mange. Pris contra kvalitet er helt unik, der er kvalitet og flot fad til dem der kan lide det. Saint Veran blev i 2021 godkendt til sine første 1. cru vine. Dette vil ske fra 2026. Denne mark er lieu-dit, men er godkendt til 1. cru når systemet starter. ”Au Grand Bussière”, bliver altså 1.cru. Den er beliggende i kommunen Pierreclos, på domænets egne parceller. Stokkene er 30–40 år og markens eksponering er sydøst, på skråninger ved foden af Mâconnais-bjergene. Marken har en blid til moderat skråning, eksponeret mod sydøst – giver solmodne druer med frisk syre. Resultatet af denne kombinationen af kalk og mikroklima skaber en vin med finesse, mineralitet og præcis struktur.
Den er naturligvis øko bio, og høstes 100 % manuelt, med skarp selektion i marken. Den preses forsigtigt i pneumatisk presse (stål tank med luft ballon inden i). Ca. 7 % af mosten gæres på egetræsfade, resten i rustfri ståltanke for at bevare friskhed. Ærligt smager de af mere, men det er en smagssag. Vinen ligger 8–10 måneder “sur lies” med gærrester (på bærmen). Der laves, let bâtonnage for rundhed og struktur (man rører rundt i vinen så (bærmen) kommer rundt i vinen. Vinen klares naturlig ved at gærrester bundfældes. Der sker en let filtrering før flaskning, og der produceres ca. 8.000–10.000 flasker årligt.
Vinen er lysgylden i farven med fine, grønne reflekser, naturligvis klar og levende vin med let, silkeagtig viskositet.
Dufter som noget sjældent på entry vinene REN, og indbydende med hvide blomster og æble. Efter lidt luft, viser der sig noter af citrus, mandel, smørblomst og et strejf af honning. Der er helt klart kalk og mineralitet med frisk og let salt nuance.
Smag er lang REN og dejlig frisk, Den er saftig med en diskret cremet struktur. Den er fyldig uden at være tung – hvide frugter, modne citrusnoter, og fin balance mellem syre og rundhed. Den har den lang præcis og mineralsk, karakteristisk friskhed fra Pierreclos’ kalkrige terroir.
En stil af harmoni og elegance kombineret med frugtens modenhed og det ranke terroirets.
Det er vin hvis lagrings potentiale er 5–8 år. Den udvikler over tid nødde- og honningagtige toner.
Den er god i et måltid, og kan virkelig supplementere god gastronomi. Naturligvis kolde og varme fiskeretter med dybesaucer med smør og fløde. Ferskvandsfisk og søtunge i smør, Skaldyr, muslinger og sushi, Kylling i flødesauce, bløde oste – fx Saint-Marcellin, Crottin de Chavignol eller frisk gedeost.
Læs mere om hvide bourgogner her: Hvid Bourgogne
Læs mere om Bourgogne vin under 250 kr.: Bourgogne under 250 kr.