Corton-Charlemagne er den hvide GRAND CRU, man altid glemmer, og sådan har det været i mange mange år. Det var og er den mindst fornemme i selskabet, men stigende varme og små årgange, har virkelig fået prisen op på niveau med de Montrachet relaterede vine.
Når man taler med en erfaren vinmager, der alle dage har været i Bourgogne siger han: "Corton Charlemagne bære sin producents kendetegn og egenmærker og mindre fælles kendetegn fra selve marken."
Kigger man på vinen fra Jean jacques Girard, har hans vin en stor rækkevidde og en utrolig dybde. Han siger “ Du forstår først rigtig denne vin, når du står på toppen af Corton-bjerget: ser placeringen, mærker eksposisitionen for solen, ser skråningens væltning og jordens skiftende farver".
Jean-Jacques Girards Charlemagne er virkelig en oplevelse med en næse af elegant kompleksitet, duft af honning, nødder og blomster, bløde frugter og citrus. Der er kraft i vinen, man er ikke i tvivl om. Det er en stor vin, finishen er mineralsk, blød og lang og kan holde denne vin i live i mange år ved de rette opbevaringsforhold.